Kraemers Grønlandsfond

Kraemers Grønlandsfond og Kraemer Hus

Skibsreder C. Kraemer og Hustru Mathielde Kraemer's Grønlandsfond , L.E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund - email: kraemer.bestyrelse@gmail.com

Historik og Nutid

I Det Grønlandske Selskab drøftede man i 1951/52 muligheden for at erhverve en bygning egnet til et arktisk institut, hvis opgave skulle være at indsamle arkivalier, fotografier og lignende fra tidligere ekspeditioner - det var en sørgelig kendsgerning, at savnet hidtil af en sådan institution havde betydet, at dagbøger og andre optegnelser fra nogle af vore mest kendte arktiske rejsende og ekspeditionsledere var forsvundet og et uhyre vigtigt dokumentarisk materiale dermed var gået tabt. i 1954 var en væsentlig anstødssten for løsning af opgaven, nemlig usikkerheden mht. det økonomiske grundlag for oprettelsen af et institut ryddet af vejen. Enken efter skibsreder C. Kraemer var død og havde efterladt et fond, hvis midler ifølge fundatsen skulle tilflyde grønlandske formål. Fondets første formand, polarforskeren Ejnar Mikkelsen fik da den ide - og støttedes heri af boets eksekutorer - at oprettelsen af det omhandlede institut kunne falde ind under Fondens formål. Ydermere udvirkede Ejnar Mikkelsen, at skibsrederens villa, Kraemer hus i Charlottenlund, kunne ovedrages Fonden på overmåde gunstige vilkår. Arktisk Institut udøvede sit virke i Kraemer Hus indtil 1993, hvor Instituttet indgik i et nært samarbejde med det da nyoprettede Dansk Polarcenter og i forbindelse hermed flyttede til Bryggen i København.

Efter Arktisk Instituts udflytning overtog Det Grønlandske Landsbibliotek lokalerne i årene indtil 2008, hvor biblioteket flyttede til Grønland. I årene derefter var huset hjemsted for Foreningen Grønlandske Børn, som ultimo 2011 flyttede til København. Der er lige nu ledige lokaler i Kraemer Hus til leje på favorable vilkår for fortrinsvis en humanitær eller filantropisk virksomhed med en grønlandsbaseret baggrund.

Sideløbende med Arktisk Institut har Det Grønlandske Selskab siden 1954 haft sekretariat i Kraemer Hus. Selskabets hovedkontor flyttede senere ind på Bryggen i København, medens to fraktioner af Selskabets virksomhed - Seniorklubben og Kunstforeningen ARON - fortsat havde  hjemsted i Kraemer Hus. Fra ultimo 2014 er Det grønlandske Selskab påny som helhed genindflyttet i Kraemer Hus og har her kontorfællesskab med sekretariatet for Kraemers Grønlandsfond. 

Bestyrelsen for Kraemers Grønlandsfond

Formand:

Else Mikkelsen, formand, Virumgade 48D, 2830 Virum, tlf. 61319633, email else.mikkelsen @ privat.dk

Hans Jakob Helms, Sortedam Dossering 79A III th., 2100 København Ø, tlf. 35432251, email hans.helms @ icloud.dk

Stine Kilime Hansen, Roskildevej 286, 4390 Vipperød, tlf. 51225044, email stinekilime @ icloud.com


Sara Lin Helms, Sortedam Dossering 79A III th., 2100 København Ø


Henriette Kihl, Virum Overdrevsvej 8, 2830 Virum

Fondens mailadresse er:

kraemer.bestyrelse@ gmail.com

Tidligere fotoudstilling i Kraemer Hus

I Kraemer Hus har været ophængt 27 store farvefotos af den grønlandske kunstner Thomas Henriksen og viste livet idag i og omkring byen Tasiilaq i Østgrønland. Udstillingen omfattede også nutidsskildringer af en ældre del af den grønlandske kultur, og var i det hele taget et alsidigt og fascinerende billede af Tasiilaq, som kunstneren så det.

Udstillingen, som gerne blev set vist i en videre kreds, vil fra begyndelsen af 2015 være ophængt i Det grønlandske hus i Århus, som eventuelle interesserede fremover bedes kontakte (www.groenlandskehus.dk).

I forbindelse med Grønlandske Dage i Aalborg i august 2013 var Kraemers Grønlandsfond med til at støtte danseforestillingen "Dance with snowflake" - en danseforestilling med unge fra Tasiilaq.

Kraemers Grønlandsfond støtter de østgrønlandske slædemesterskaber

De Østgrønlandske Mesterskaber i slædekørsel og de efterfølgende Påskeløb 2014 blev afholdt med stor succes og med den største opbakning, der længe er set i Tasiilaq. Støtten fra Kraemers Grønlandsfond har haft sin effekt på både deltagelse og engagementet i lokalsamfundet. Ialt deltog over 75 slædeførere mellem 0-60 år samlet i de 6 løb - en meget flot deltagelse og som nævnt foran den største i mange år.